Vi er Republica. Vi skaber aktiverende kommunikation, der forbinder brand og salg. Det er kommunikation, der spiller effektivt sammen. Hvor du mærker brandet, uanset hvor du møder det. Og så er det kommunikation, der giver folk lyst til at handle.
Vi tror på, at du skal stå fast, stå skarpt og stå ud. Tag et click!
Du skal ikke altid smide brandet ud med badevandet
Et brands platform er det, der gør brandet unikt og skaber en relation med forbrugeren. Derfor skal du være forsigtig med at ændre platformen, selvom det kan være fristende. Hvis du skifter retning hvert andet år, svækker du brandet og de relationer, du har opbygget.
Ofte er det bedre givet ud at udvikle den eksisterende brand platform og sætte den i spil på nye måder.
--> Stå fast på det, du tror på og brug det som omdrejningspunkt for at udvikle og forny dig.
Alt, hvad du siger og gør, kan og vil blive brugt imod dig
Alle de steder, hvor brand og forbruger hilser på hinanden, er en mulighed for at lade dit brand skinne igennem og vinde forbrugerens præference og loyalitet. Derfor skal dit brand stå skarpt i alle kontaktpunkter – hjemmeside, A-buk, reels eller 30 sek. i optakten til en landskamp.
Det handler om mere end farve, font og tone of voice. Det handler om at være til stede på en måde, der giver værdi og styrker brandet. Det kræver, at du gør dig umage med at stå snorlige. Hver gang.
--> Stå skarpt, hver gang du møder forbrugeren.
Nogle gange skal du tage speedos på
Folk skipper og scroller og skipper og scroller. Der skal noget markant til, hvis du vil gøre dig fortjent til opmærksomhed. For at få folk til at lytte må du ind imellem hæve dig over pris og produkt og give forbrugerne noget andet og mere, end de forventer. Noget uventet. Noget der vækker følelser. Noget der står ud.
Men det er ingen kunst at stille sig op og sige noget fjollet. Du er nødt til også at have noget på hjerte. Noget, der udfordrer og involverer forbrugeren og giver brandet mulighed for at være vedkommende og innovativt.
--> Stå ud en gang imellem, og vis dit sande jeg for at bekræfte eksisterende kunder og tiltrække nye.