Spejder Sport lancerer ny kampagne og starter samarbejde med bureauerne Republica og Hearts & Science.
Hvad er definitionen af frihed?
Det emne tager Spejder Sport op i en spritny kampagne, der også markerer startskuddet på deres fremtidige samarbejde med to nye bureauer.
Outdoorkæden har nemlig valgt reklamebureauet Republica og mediebureauet Hearts & Science til at varetage deres medie- og brandingstrategi. Det oplyser parterne i en pressemeddelelse. Og valget på de to nye bureauer skal hjælpe Spejder Sport med at skille sig ud og forblive konkurrencedygtige.
”Selvom vi er landets største outdoorkæde og har en flot kendskabsgrad på 74 procent, så har det knebet mere med for eksempel vores særpræg, vores kvalificerede kendskab og vores salgskonverteringer,” skriver Thomas Vangsgaard, CEO for Spejder Sport, i pressemeddelelsen.
“Så det er virkelig en orkestrering og optimering hele vejen rundt,” lyder det fra Republicas kontaktdirektør, Ida Emme.
Spejder Sport i frihedskamp
Ifølge de tre parter er målet at skabe relevans for en endnu bredere målgruppe ned hidtil og sikre en bedre konvertering af kunderne i midten og slutningen af salgstragten.
”Mediestrategien er lagt ud fra, at vi skal vækste forretningen, men først og fremmest skal vi have Spejder Sport-brandet top of mind hos den brede danske befolkning. Derfor har det været vigtigt for os at have fokus på at få det kreative univers udfoldet på medier som favner fortællingen, men også skaber den brede dækning,” skriver Stefanie Moth, Executive Director hos Hearts & Science.
Thomas Vangsgaard skriver videre, at der er behov for, at man flytter opfattelsen af outdoor-begrebet fra at være en særlig livsstil til at være en naturlig del af livet for de fleste.
Og de tre nyslåede samarbejdspartnere har altså allerede fået jord under neglene og skabt platformen “Længe leve det frie liv”. Platformen skal hjælpe med at give Spejder Sports værdier et stærkere afsæt.
“Vores holdninger og passionen for natur, miljø og en aktiv livsstil har aldrig fejlet noget, men til gengæld er der plads til mere af det hele i vores eksterne kommunikation,” siger CEO Thomas Vangsgaard.
En del af den nye kampagneplatform er en række film, der stiller spørgsmål ved, hvorvidt frihed er ubegrænset data, en ledningsfri støvsuger eller er det noget større?
Filmene er produceret af ArtOfficial Agency og instrueret af Maria von Hausswolff og kan ses herunder: