Play

Tilbage på sporet

Kunde: DSB
Resultater:

  • Fra en omdømmescore på 49,9% til rekordhøje 70% på blot fire år. 
  • Faldende omdømmescore er vendt til stigning fra 49,9 i 2018 til 70,0 i 2021
  • Højdespringer i YouGov BrandIndex 2020

Togbureauet (Nordlid og Republica) kom på skinner, da DSB valgte nyt bureau i 2017.

DSB havde siden 2010 oplevet et fald i omdømme og siden 2013 et fald i salg af rejser. DSB ønskede nytænkning og sammenhæng på tre områder: Omdømme, Trafikinformation og DSB Ung. 

500.000 danskere tager hver dag toget, og dermed spiller DSB en væsentlig rolle for bæredygtighed, sammenhæng og mindre trængsel i Danmark. Med en så bred berøringsflade er DSB’s omdømme påvirket af mange meninger om og opfattelser af alt lige fra billetpriser, plads i togene og sporarbejde osv. Et helt centralt element i Togbureauets samarbejde med DSB har derfor været at forbedre DSB’s omdømme. Og det er lykkedes over al forventning.

”Vi har gennem de seneste år styrket fortællingen om DSB og løftet vores omdømme markant – så det ligger på det højeste niveau i mere end 10 år. I samarbejde med Togbureaet er der skabt et solidt fundament og et stærk udgangspunkt for det videre arbejde med DSB brandet.” – Niels-Otto Fisker, DSB Kommunikations- og pressechef

Glem toget – det handler om kunderne

Analyser viste nemlig, at både DSB’s egen og kundernes opfattelse af DSB handlede om at ’køre med tog’. Det ønskede vi at flytte til at ’køre med mennesker” ved i stigende grad at arbejde med indsigter i kunder og tendenser. I vores optik gav det nemlig mening, at DSB i stedet for at kommunikere ’rationelt og faktuelt’ kørte med emotionelle historier.
Kommunikationsstrategien blev derfor ’Glem toget – det handler om kunderne’. Den blev også startskuddet til vores emotionelle kreative platform Den Fælles Fortælling med fokus på indsigtsbaserede historier, som kunderne selv fortalte. Historierne dannede en større fælles fortælling, der flettede sig sammen – ligesom togsporene – på tværs af samfund og dagligdag.
Med Den Fælles Fortælling viste DSB sit bidrag til en bedre sammenhæng for danskerne i dagligdagen og for samfundet i sin helhed. I 2019 blev også bæredygtighed og trængsel som en del af den nye strategi indarbejdet i omdømmekommunikationen og Den Fælles Fortælling. Det gjorde vi bl.a. på DSB bæredygtighedsside og i datadrevet involverende SoMe, hvor kunderne involverede sig positivt med DSB – i stedet for at klage over priser og forsinkelser.