Netto vs. Irma – historien om et snappy comeback
Kunde: Irma
Resultater:
+ 1.000.000 visninger på LinkedIn og 1100 interaktioner
Vinder af:
Nomineret til:
En mandag morgen opdager Irma, at Netto har placeret bannere og outdoors foran flere Irma-butikker med budskabet ”Få råd til at gå i Irma. Gå i Netto.” Som discountkæde langede Netto ud efter Irma, som altid går efter en høj kvalitet og derfor er dyrere.
Allerede få minutter efter lanceringen af banneret, spredte der sig forventninger om et comeback fra Irma. F.eks. skrev Thomas Enghave Olsen: ”Flabet markedsføring. Irma giver forhåbentlig et svar af samme kaliber.” Irmas marketingschef Lise Hørdam blev interviewet og fortalte, at Irma var på sagen i forhold til et begavet svar til Nettos kække budskab.
Der er ingen tvivl om, at Netto er billigere end Irma. Men der er heller ingen tvivl om, at Irma byder på en lækrere indkøbsoplevelse end Netto. Og netop den forskel blev udgangspunktet for Irmas comeback.
Et enkelt ord gjorde hele forskellen
Det krævede en hurtig reaktion fra Irma. Med et snappy comeback på LinkedIn fik vi hurtigt vendt stemningen til Irmas fordel blandt både kunder og de mange nyhedsmedier, der tog konkurrenternes lille infight op. Og der skulle ikke mere end et ord til. Ved at ændre ordet ”råd” til ”lyst” fik vi slået fast, at det er en helt anden oplevelse at handle i Irma frem for i Netto.
I postteksten takkede vi Salling for skulderklappet i forhold til at anerkende, at Irma er det sted, man helst vil handle.
Vores comeback gik viralt
Der var mere end 1.000.000 visninger af opslaget på LinkedIn og 1100 interaktioner. Medierne tog også historien op, og vi kom både i P1 og P3. Historien kom også i Politiken, EkstraBladet og på Bureaubiz.
Anders Hemmingsen og mange fra branchen kommenterede også på Irmas hurtige svar. Som Thomas Hoffmann formulerede det: ”… Netto langer ud med en lille kæk lussing, og får en lynhurtig knytnæve tilbage i fjæset. 🔥” Sofie Svarre kommenterede også på Netto vs. Irma: ”Originalen var god men den her reaktion er priceless. Well played irma.”
Alt i alt fyldte den lille battle på SoMe og i medierne – og der var ingen tvivl om, at Irma fik givet svar på tiltale på en måde, som der blev taget godt imod.
Mere af vores arbejde
Det stærkeste modsvar er markedsføring, der ikke føles som markedsføring, men i sin egen ret gør sig fortjent til opmærksomheden. Og vi håber, det er sådan, alle vil tage imod vores og TV 2 creative's nye optakt til TV 2’s dækning af VM i fodbold! Huttelihut!
Irmas forhold til kunst er noget særligt, og det er efterhånden mange år siden, at de første kunstsamarbejder optrådte i Irmas butikker.