Andel
Mange af danskerne ved ikke hvem der producerer deres strøm. Det var problemstillingen fra Andel – en ny-navngivet energikoncern, men på ingen måde ny spiller på elmarkedet. Så hvordan gør vi det relevant for 40% af danskerne, at deres strøm bliver leveret af et ambitiøst andelsenergiselskab, som ikke bare leverer strøm, fibernet og el-ladestandere, men også har ambitiøse og bæredygtige målsætninger?
Kampagnen skulle give danskerne følelsen af, at de er en del af noget større uden at virke uoverskuelig og fjern. Den skulle føles nær og relevant både for dem der får strøm til lejligheden på Christianshavn og dem der får internet til tabletten i Kirke Hyllinge.


For at øge kendskabet til Andel, lavede vi en kampagne, som blev til i samarbejde med strategen Rikke Laumann fra Simply og med den visuelle identitet fra designbureauet e-Types. Kampagnen belyste Andels store mission om demokratisering af bæredygtig energi og internet, og skabe en forbindelse til danskernes hverdag.
Det kreative greb blev at vise hvordan Andels stærke holdninger til fremtidens energi kan loddes sammen med med danskernes hverdag, på tværs af flere medier. Med en række helt nære fortællinger fortalte vi på charmerende vis, om alt det Andel kan og står for.