Vejdirektoratet
”Kørende skal under hensyntagen til anden færdsel og forholdene i øvrigt holde så langt til højre som muligt,” lyder det i Færdselslovens §15. Men alligevel viser Vejdirektoratets undersøgelser, at andre bilister, der ikke holder til højre, er nr. 1 på listen over irritationsmomenter hos danskerne. Og irriterede bilister er sjældent de mest velovervejede bilister. Manglende højrekørsel fører altså både direkte og indirekte til farlige situationer, ulykker og nedsat fremkommelighed.
Vejdirektoratets undersøgelser viser, at uvidenhed og uopmærksomhed er en stor del af problemet. Samtidig overvurderer de fleste af os, hvor gode vi er til at holde til højre. Derfor er der også forståelse og ingen løftede pegefingre fra Vejdirektoratet i kampagnen. Men selvom man ikke løfter pegefingeren, kan man jo godt bruge den til at pege sin målgruppe i den rigtige retning …